• Kost og Ernæringsforbundet
  • Diabetesforeningen

Kan mad i skolen gøre os rigere, dygtigere og udjævne sociale forskelle?

  • Fredag 12.00 – 12.45
  • Gårdscenen
  • Debat & samtale

Kan god og nærende mad i skolen gøre os rigere, dygtigere og udjævne sociale forskelle?

Svaret er ja. Det viser forskning fra Sverige, hvor skoler har tilbudt gratis skolemad siden 1970’erne. Kravet til den svenske skolemad har været, at den skal mere end at mætte. Madordninger i folkeskolen skal bidrage til en sund maddannelse, og de skal være med at skabe grønne og bæredygtige madvaner hos den næste generation. Børnene skal få mod og smag for en sund, bæredygtig og nærende kost samtidig med, at madglæden og trivslen skal øges ved at samles om et fælles måltid.

I Danmark har størstedelen af skoleelever madpakker med, og dermed overlader vi det til familier at sørge for, at børnene får et sundt og nærende måltid i skoletiden. Kvaliteten af madpakkerne varierer meget, og nogle børn får slet ikke madpakker med. Konsekvenserne er et større skel i børnenes sundhed, trivsel, sultne maver og indlæring.

Denne debat stiller skarpt på, hvordan vi med ambitiøse madordninger i skolen løser nogle af de aktuelle sundheds– og samfundsproblemer, vi står overfor i Danmark, hvor flere tidligt udvikler overvægt og kroniske sygdomme som eksempelvis type 2-diabetes, hvor den sociale arv stadig former manges liv, og hvor uligheden stiger. 

Tider og område

Dato
Tidspunkt Område
3. JUNI
Kl. 12.00 – 12.45 Gårdscenen

Arrangøren

Kost og Ernæringsforbundet

Diabetesforeningen