Til Faglig Fredag får du tips og konkrete værktøjer til at løfte dit grønne køkken med mejeriprodukter og okse.

Programmet består af masterclasses, hvor kokke og eksperter tager dig med rundt i det grønne køkken og giver dig viden, genveje til velsmag og selvfølgelig smagsprøver undervejs. Der er også guidet tur rundt på folkemødepladsen, hvor du møder udvalgte producenter og virksomheder, der arbejder ambitiøst med velsmag i det grønne køkken.

Det er gratis at deltage i Faglig Fredag. Entré til Madens Folkemøde er inkluderet.

Programmet er fra kl. 10.00 – 15.00. Du kan deltage hele dagen eller i udvalgte indslag.

Program

Kl. 10.00 Det planterige måltid med kød og mejeri – er det vanvittigt, vittigt eller almindelig sund fornuft?

Velkomst ved dagens vært, Trine Krebs, grøn chef i Food Organisation of Denmark.

Kl. 10.15 - 11.45 Det Grønne Køkken med mejeri

Ostekommunikatør Camilla Bojsen-Møller og kok Rasmus Bredahl tager dig på smagetur rundt i det danske mejerilandskab. Du får inspiration, smagsprøver og gode ideer til at servere måltider med meget grønt tilsmagt med mejeri, der får det hele til at glide.

Kl. 12.00 - 12.30 Madprofessionel rundtur på folkemødepladsen

En guidet tur rundt på folkemødepladsen, hvor du møder udstillerne og smager det, de har med

Kl. 12.30 - 13.30 Pause

Du får en drikkebillet, du kan bruge i Folkemødebaren, og der er rig mulighed for at købe frokost på pladsen.

Kl. 13.30 - 15.00 Planterige måltider med oksekød i praksis

Kokkene Christine Bille Nielsen og Uffe Kjeldgaard Truelsen viser, hvordan du kan booste både smagen og næringen i de grønne retter ved at tilsætte oksekød i de rette mængder og på den helt rigtige måde. Oplægget er en masterclass, så du kan sidde og nyde madlavningen, smage med og stille spørgsmål. 

Tilmeld Faglig Fredag

Faglig Fredag er støttet af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden.