• Foreningen for ORIGENALER

Mere biodiversitet på tallerkenen, tak!

  • Lørdag 15.00
  • Fremtidens Fødevarer (Loen)
  • Debat & samtale
  • Bæredygtighed
  • Landbrug

Foreningen for ORIGENALER arbejder for mere biodiversitet på tallerkenen. Vil du være med til at bevare vores hjemmehørende sorter i Danmark?

Klodens biodiversitet er i voldsom tilbagegang. Det er ikke bare de vilde arter i naturen, der uddør. Det gør den menneskeskabte biodiversitet i form af oprindelige husdyrracer og nytteplanter også. Hvis denne kulturskabte biodiversitet skal bevares for fremtiden, så skal vi holde liv i de mange sorter og racer, som gennem tiden er blevet fremavlet rundt omkring i landet.

Foreningen for ORIGENALER arbejder på at skabe markedsdrevet bevaring af Danmarks såkaldte fødevaregenetiske ressourcer. Hele værdikæden skal aktiveres, hvis vi skal bevare de hjemmehørende sorter og racer i produktionen. Med bevaringsindsatsen følger også råvarediversitet, flere smagsnuancer og rigtig gode fortællinger.

Avler, grossist, professionelt køkken, madglad eller bare sulten? Uanset hvor i kæden, du kommer fra, så har vi også brug for dig!

Kom og hør mere og tag del i bevaringsarbejdet med kniv og gaffel!

Tider og område

Dato
Tidspunkt Område
3. JUNI
Kl. 15.00 Fremtidens Fødevarer (Loen)

Arrangøren

Foreningen for ORIGENALER