- APPLiA Danmark
Sammen mod Madspild
- 21.05 17.00 – 17.45
- Den Cirkulære Scene
- Debat & samtale
- Smag & sans
- Innovation
- Madspild
Hvor meget ved vi i virkeligheden om at undgå madspild?
APPLiA og Stop Spild Af Mad inviterer til en levende quiz og paneldebat, hvor publikum og panel dyster i praktisk hverdagsviden: Hvor i køleskabet holder mælken sig længst? Hvorfor gør vakuumpakning en forskel? Og hvad kan nye teknologier – fra intelligente køleskabe til AI-assisterede opskrifter – egentlig hjælpe os med?
Panelet består blandt andre af politikere og toneangivende eksperter, som sammen med publikum skal gætte, diskutere, smage og blive klogere på, hvor meget vi troede, vi vidste.
Vi spørger panelet, hvordan vi bruger teknologien bedst, og hvordan vi får flere danskere til at tænke smart om deres madlavning og opbevaring. Det bliver nørdet på den sjove måde – og med konkrete tips, du faktisk kan bruge, når du kommer hjem.
Vi byder også på smagsprøver på nogle af de teknikker, som får fødevarerne til at holde endnu længere.
