Ansøgningsproces 2027

Vigtige datoer og deadlines

  • 26. januar: Frist for ansøgning om standplads
  • Februar (dato følger): Besked om, hvorvidt ansøgningen om standplads er godkendt
  • Februar (dato følger): Link til bestilling af materiel (strøm, vand, gulv, inventar osv.) udsendes
  • Marts (dato følger): Frist for bestilling af materiel

Efterbestilling af materiel pålægges et hastegebyr på 1000 kr. 

 

 

Hvordan kan man booke en stand?

Alle lovlige danske organisationer, foreninger, virksomheder, institutioner og andre inden for mad- og fødevareområdet kan leje et areal eller en stand på Madens Folkemøde.

Man kan vælge at bruge standen til at sælge varer og ydelser, til at promovere et budskab eller møde folkemødets gæster med involverende madaktiviteter; smagstests, samtalesaloner, små masterclasses, konkurrencer, vidensoplæg eller lignende. Fælles for dem er, at aktiviteterne skal være madrelaterede og involverende. Det er vores erfaring, at en flot og kreativ stand, der understøtter jeres budskab, giver den bedste oplevelse for både jer som aktører og for gæsterne.

Man må gerne uddele gratis smagsprøver, men man må ikke sælge mad og drikke til indtagelse på stedet, med mindre man har en særlig aftale med Madens Folkemøde

Hvis du gerne vil leje overdækning i form af telt eller et træhus af os, kan du vælge mellem forskellige typer nedenfor.

Det du lejer vil stå klar til dig, når du ankommer til Madens Folkemøde i Nykøbing Falster. 

Ansøg via linket nederst på siden.

Arealleje

Man kan igen i år vælge at leje et areal og selv medbringe en pavillon, et telt, bord med parasol eller lign. Det eneste, vi kræver, er, at du sikrer det, du medbringer, så det ikke vælter eller andet i tilfælde af dårligt vejr. Herudover kræver vi, at det du medbringer, er i neutrale farver så som beige, hvide, mørkegrøn eller brunlige nuancer. Set-uppet skal godkendes af Madens Folkemøde på forhånd.

Det er også muligt at leje et 3x6 telt og dele det med andre aktører - og dermed også dele udgifterne med dem. Man står selv for koordinering af dette. Vi skal godkende, hvem der står i teltet. Vi sender faktura og aftaler med den, der lejer - I skal selv klare den interne afregning mellem jer.

Man kan vælge mellem to størrelser areal: 

3x3 m.: 1.850 kr. ex. moms for alle tre dage 
3x6 m.: 3.200 kr. ex. moms for alle tre dage 

Inkluderet i prisen er administration, indhentning af tilladelser fra myndigheder og affaldsordning. Bemærk at man selv har ansvaret for at sikre sine ting mod tyveri uden for åbningstid. Vi holder opsyn, men kan ikke garantere noget.

Salgsbod i træ, billede fra VIP-teltudlejning
Salgsbod i træ, billede fra VIP-teltudlejning

Træhus

Træhusene måler 2,90 m. i bredden og 2,25 m. i dybden. Der er gulv i huset, og det kan lukkes af for natten og man kan dermed sikre sine ting mod tyveri. Huset har en disk i fronten og en dør på bagsiden. 

Inkluderet i prisen er administration, indhentning af tilladelser fra myndigheder, affaldsordning og et banner/skilt med jeres navn på, som Madens Folkemøde producerer. 

Træhus: 7.200 kr. ex. moms for alle tre dage

Spidstelt 3x3, Madens Folkemøde 2023
Spidstelt 3x3, Madens Folkemøde 2023

Leje af 3x3 meter telt

Leje af telt 3x3 m. UDEN gulv.
Pris: 6.525 kr. ex. moms for alle tre dage.

Teltet er et hvidt spidstelt. 

Inkluderet i prisen er administration, indhentning af tilladelser fra myndigheder, affaldsordning og et banner med jeres navn på, som Madens Folkemøde producerer. Bemærk at man selv har ansvaret for at sikre sine ting mod tyveri uden for åbningstid. Vi holder opsyn, men kan ikke garantere noget.

OBS: Hvis I tilbereder mad i teltet, skal I bestille et telt med gulv. Gulv tilkøbes ved bestilling af materiel senere i processen.

3x6 spidstelt, Meny på Madens Folkemøde 2025
3x6 spidstelt, Meny på Madens Folkemøde 2025

Leje af 6x3 meter telt

Leje af telt 6x3 m. UDEN gulv.
Pris: 11.950 kr. ex. moms for alle tre dage.

Teltet er et hvidt spidstelt. 

Inkluderet i prisen er administration, indhentning af tilladelser fra myndigheder, affaldsordning og et skilt med jeres navn på, som Madens Folkemøde producerer. Bemærk at man selv har ansvaret for at sikre sine ting mod tyveri uden for åbningstid. Vi holder opsyn, men kan ikke garantere noget.

OBS: Hvis I tilbereder mad i teltet, skal I bestille et telt med gulv. Gulv tilkøbes ved bestilling af materiel senere i processen.

Åbningstider

Hvis du tilmelder en stand til Madens Folkemøde skal standen have åben i hele folkemødets åbningstid, som er:

Torsdag 20. maj kl. 14.00-18.00
Fredag 21. maj kl. 10.00-18.00 
Lørdag 22. maj kl. 10.00-15.00

Under opstilling vil det være muligt at køre sin bil helt tæt på sin stand.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, kan du kontakte Camilla på cag@thefoodproject.dk