Vores gæster elsker at blive inspireret til at prøve nye ting i deres køkkener hjemme eller på arbejdspladsen. Vi leder derfor efter sjove og inspirerende sceneindslag, hvor madhåndværket er i centrum. Det kan være smagninger, masterclasses, skuekøkkener og håndværks-samtaler med smagsprøver. Der er som udgangspunkt ikke lagt op til, at man kan lave workshops, men vi er villige til at tage dialogen, hvis du har den gode idé.

Det er gratis at lave indhold på madhåndværkscenerne, men man står selv for  udgifterne til f.eks. råvarer og produkter.

Som udgangspunkt er aktiviteterne gratis for gæsterne, men hvis aktiviteten kræver større udgifter til råvarer og lignende, er det muligt at tilknytte et billetsalg. Dette skal dog aftales nærmere med Madens Folkemøde, og eventuelle billetter skal sælges via os på madbillet.dk.

Der afsættes 30-45 minutter til hvert indslag, og der vil til alle scener være knyttet en scenekoordinator, som hjælper med ind- og udryk, lyd mv.