Interessen for standpladser på Madens Folkemøde har været rigtig stor, og det er vi virkelig glade for. Hvis du ikke nåede at tilmelde dig inden deadline, men gerne vil på venteliste til en plads eller høre om andre muligheder så skriv til Hassel på hassel@thefoodproject.dk. 

Som non-profit forening eller lille NGO har I mulighed for at få en stand til en meget rimelig pris i Kostalden i forlængelse af Madmarkedet. Her kan I gerne 'sælge' jeres budskab, men ikke varer. 

Prisen er 750 kr. for begge dage
Inkl. et højt cafébord eller festivalbord (80x180 cm). Alle stande inkluderer affaldsordning.

Det vil være muligt på et senere tidspunkt at tilkøbe køleplads, fryseplads, adgang til opvask, strømpakker, duge, vanddunke og yderligere inventar. Bliver I godkendt til en stand, vil I 1. februar modtage en formular, hvor I kan bestille ydelser og materiel. Se priser på leje af inventar og materiel m.m. her. 

Man er også meget velkommen til at medbringe eget inventar.

De medarbejdere, I har tilknyttet standen, får gratis adgang til Madens Folkemøde. Læs mere om overnatning, transport mv. under Vil du besøge os i 2024?

Man kan naturligvis også leje en udendørs stand på lige fod med alle andre, hvis man ønsker dette. 

Åbningstider

Standen skal som minimum være åben for gæster i disse tidsrum:

Fredag den 31. maj kl. 10.00 – 18.00
Lørdag den 1. juni kl. 10.00 – 17.00

I 2024 afholder vi Ungdommens Madmøde for 500 skoleelever torsdag 30. maj. Her er det også muligt for at jer at holde åbent, og I kan melde jer til dette i tilmeldingsskemaet.

Overnatning

Det er muligt at overnatte på vores campingplads på godsets areal. Se mere om overnatning her. 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hassel Löfstedt på hassel@thefoodproject.dk tlf. 71 99 61 29