- REFA
- Repair Café Danmark
Kickoff: Danmarks største Repair Café på Madens Folkemøde
- Lørdag 11.00
- Den Cirkulære Scene
- Andre oplevelser
- Bæredygtighed
Kom forbi med din køkkenmaskine og få den fikset med hjælp fra frivillige ildsjæle i foreningen Repair Café Danmark.
Vi er i Danmark i gang med en stor omstilling fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi, hvor vi skaber mindre affald ved at genbruge, reparere og forbruge på nye og mere bæredygtige måder. Vi skal have mængden af affald ned. Mere genbrug og mere reparation er vejen frem.
En røremaskine skal måske kun have udskiftet et tandhjul, en kaffemaskine en fjeder, eller en stavblender slebet et blad for igen at stå som ny. Det er ofte de små, bæredygtige handlinger i hverdagen, der tilsammen gør den store forskel.
Derfor åbner foreningen Repair Café Danmark & REFA på Madens Folkemøde for en dag Danmarks største Repair Café.
I Danmarks største Repair Café er der masser at lave og prøve kræfter med for både store og små. Her er noget for alle, og det meste kan fikses, så tøv ikke med at møde op med din køkkenmaskine eller dine køkkenredskaber, som fortjener nyt liv.
Du kan også gå i vores tekstilværksted, hvor du kan lave dine egne stofservietter, karklude og viskestykker ved at sy med genbrugstekstiler og hækle med garnrester, som du finder i vores værksted
Lav også din egen lysestage i genbrugsglas til at pynte bordet med både inde og ude.