- Fairtrade-mærket Danmark
- LIDL Danmark
- Forbrugerrådet Tænk
Test dig selv - hvor godt navigerer du i certificeringsjunglen?
- Lørdag 12.00
- Sundhedsscenen
- Debat & samtale
- Bæredygtighed
- Detail
Test dig selv - hvor godt navigerer du i certificeringsjunglen?
Når vi står i supermarkedet og kigger på hylderne, bliver vi hurtigt mødt af et væld af forskellige mærker: Fairtrade-mærket, EU-Blomsten, Svanemærket og MSC, for blot at nævne nogle få. På det danske marked findes der nemlig mere end 22 mærker i detailhandlen.
Hver certificering lover noget forskelligt, men hvad betyder de forskellige fødevarecertificeringer egentlig, og hvorfor kan det føles som en jungle at navigere i dem? Hvilken forskel gør de for vores valg som forbrugere?
Lidl, Fairtrade-mærket og Forbrugerrådet Tænk inviterer til en snak om betydningen af nogle af de forskellige certificeringer, hvad de står for, og hvordan de kan hjælpe os forbrugere med at træffe mere informerede, ansvarlige og bæredygtige valg. Vær med, når eksperter og branchefolk som Camilla Udesen, projektchef fra Forbrugerrådet Tænk forklarer, hvordan certificeringer fungerer som guide for forbrugerne, og hvorfor de er vigtige for os. Camilla Erika Lerberg, direktør i Fairtrade-mærket vil dele ud af sin viden om certificeringer. Hvad der kendetegner en troværdig certificering, og hvordan arbejder de forskellige certificeringer? Og Khalil J. Taleb, viceindkøbsdirektør i Lidl giver et indblik i, hvordan Lidl arbejder med certificeringer og bruger dem til at styrke deres bæredygtighedsprofil og tilbyde forbrugerne produkter, der lever op til høje standarder.
Er du nysgerrig på, hvordan du kan vælge de bedste produkter, og hvilke mærker du kan stole på? Så er denne samtale, som modereres af Claus Krog, Head of Corporate Affairs, i Lidl, noget for dig!
Tag del i diskussionen, få viden om, hvordan du kan vælge mere bæredygtigt i dine daglige indkøb - og spil med, når vi liner op til en afsluttende BINGO med præmier på højkant - her kan du teste din egen viden.
Ses vi?