• Madens Folkemøde

Om jagt, død og råvarer med Adam Price og Gordon P. Henriksen

  • Fredag 16.00
  • Folkemødescenen
  • Madhåndværk
  • Vild mad og natur

Adam Price er en erfaren og passioneret jæger, der ofte tager på jagt og allerhelst med sin bue. Og så er han en af Danmarks største formidlere af madlavning og madglæde frem for alt.

Gordon P. Henriksen er Danmarks mest etablerede formidler af lystfiskeri, men han er også dybt passioneret, når det gælder mad. Han tog jagttegn for fire år siden og er blevet fuldstændig forgabt i jagtens verden og ikke mindst madlavning med det vildt, han selv nedlægger. 

Gordon og Adam indtager scenen på Det Vilde Køkken til en improviseret og ærlig samtale om det at være madglade jægere og fiskere. De vil snakke om den forbindelse med naturen, der skabes og styrkes, når man som jæger høster af naturen, og hvor dybt motiverende det kan være at tilberede et stykke vildt, man selv har nedlagt.

De deler ud af historier fra særlige jagtoplevelser, deres yndlingsopskrifter på fisk og vildt men går også et skridt dybere, når de snakker om alvoren i at tage et liv – og hvordan det føles at stå ude i skoven med blod på hænderne og et hjerte i hånden fra et rådyr, man netop har nedlagt.  

 

Tider og område

Dato
Tidspunkt Område
31. MAJ
Kl. 16.00 Folkemødescenen

Arrangøren

Madens Folkemøde