Københavns Universitet-KU FOOD

Københavns Universitet-KU FOOD

Kom forbi Københavns Universitet-KU FOOD til smagsprøver og vidensdeling

Fødevareuddannelserne ruster fremtidens medarbejdere til at arbejde med fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og fødevareprocesteknologi. Vi uddanner hvert år bachelorer og kandidater med stærke erhvervsrettede og internationale kompetencer.
Uddannelsesprogrammerne er tæt integreret med instituttets forskning.

Fælles for al vores forskning er, at den bidrager til vækst, beskæftigelse og løsninger på samfundets udfordringer indenfor f.eks. bæredygtig produktion, forsyningssikkerhed og sundhed samt udfordringer indenfor energi og miljø.
Vores forskning spænder fra fødevaremikrobiologi, fødevarekemi, fødevareanalyse, metabolomics over molekylær- og teknologisk funktionalitet, fødevareprocesteknologi, eksplorativ dataanalyse til gastronomi, sensorisk kvalitet og forbrugeropfattelse.

I teltet vil der foregå forbrugerundersøgelser med smagsprøver og spørgeskemaer, vidensdeling under samtale omkring forskellige master-opgaver, informationsdeling om forskellige fødevareuddannelser der tilbydes på KU, samt små hand-on workshops sammen med vores studenterforening Gastronomisk Legestue og forskellige samarbejdspartnere.


Find dem på Kirkepladsen.