Smørrebrødsstederne er klar til Smørrebrødsfesten

Smørrebrødsstederne er klar til Smørrebrødsfesten

Fire lokale smørrebrødsrestauranter serverer deres bud på smørrebrød med sæsonens råvarer, lokale smage og klassisk dansk madkultur.

Lørdag 23. maj inviterer Vores Nykøbing endnu en gang til Smørrebrødsfest på Torvet i Nykøbing Falster.

Nu er de fire smørrebrødssteder på plads, og menuerne er klar. Falsters Kyst, Momses Smørrebrød, Bord 4 og Højmølle Kro serverer hver to stykker smørrebrød fra hver deres køkken i Gastroteltet.

Her kan du smage alt fra dåvildt og rødbedetatar til hvide asparges med rejer, sprødstegt svinebryst, lam, kartoffel og oksetatar.

Smørrebrødsfesten begynder kl. 11.00 og fortsætter, indtil der er udsolgt – dog senest kl. 15.00. Et stykke smørrebrød koster 75 kr., så du kan vælge din favorit eller smage dig gennem flere forskellige.

Inden serveringen varmer Smørrebrødsalliancen op med en samtale med journalist og forfatter Søren Villemoes om smørrebrødets lyksaligheder, finurligheder – og hvorfor smørrebrød skal være Danmarks nationalret.

Læs mere og køb billet her.

Om Madens Folkemøde 2026

  • Madens Folkemøde afholdes 21.-23. maj 2026 i Nykøbing Falster. Læs mere.
  • Det er gratis at besøge folkemødet, der tæller en række scener, en markedsplads og mere end 100 oplevelser på tværs af byen. Se hele programmet.
  • Billetter til Folkemødemiddagen samt andre middage og smagninger kan købes her
  • Der er gode parkeringsmuligheder i Nykøbing Falster, og der er togafgange fra København og resten af Danmark fra stationen midt i byen. Læs mere.
  • Årets hovedtemaer er ung sundhed, økologi og regenerativt landbrug. Læs mere om den Regenerative Landbrugsfestival hos Madens Folkemøde eller Biomagineom Nationalt Forum for Ung Sundhed og om årets events med fokus på økologi.