Så har Madens Folkemøde 2021 åbnet for bud på debatter og aktiviteter

Så har Madens Folkemøde 2021 åbnet for bud på debatter og aktiviteter

Så er der åbnet for bud på, hvad vi skal tale om på Madens Folkemøde 2021.

På Madens Folkemøde sætter ​vi scenen for samtalen om, hvor vi skal hen som madland. Og der er netop åbnet for tilmeldinger til programmet. 

Derfor inviterer vi alle, der har noget på madhjertet - fra jordbrugere, producenter, kokke og foodservice til værksættere, madfolk og politikere - til at byde ind med debatter og aktiviteter til årets program.

4 forskellige kategorier
Tilmeldingen til programmet foregår som et open call, hvor alle kan indsende forslag. Vi gennemgår alle forslag og udvælger dem, der kommer med i programmet.

Du kan tilmelde debatter og aktiviteter i fire spor:

Debatter
Aktiviteter om madhåndværk eller for børn og unge
Fødevaremarkedet
En stand

Der frist for tilmelding af debatter den 17. januar og aktiviteter den 1. februar. 

Fleksibel tilmelding
I år har vi lavet en fleksibel tilmelding, som betyder, at tilmelding først er bindende fra 7. april. Til den tid er de fysiske rammer for folkemødet lagt fast, og aktørerne ved, hvad de forpligter sig til. Formålet med den fleksible tilmelding er at gøre forløbet så gennemsigtig som muligt, da Covid-19 med stor sandsynlighed kommer til at påvirke afviklingen af næste års folkemøde.

Læs mere om, hvordan du kan deltage i Madens Folkemøde 2021. 

Har du spørgsmål om folkemødet?
Så skriv til os på info@madensfolkemoede.dk