Dato: 22. maj kl. 9.00 - 16.30
Sted: Teatret Masken, Nykøbing Falster. 

Udviklingen i unges sundhed går i den forkerte retning, og der er ikke én let løsning på alle dele af problemet. ​

Der er derfor brug for, at en bred kreds af aktører fra mange dele af samfundet bliver inddraget og kommer på banen med nye ideer, der kan følges op af konkrete handlinger. Derfor afholdes Nationalt Forum for Ung Sundhed på Madens Folkemøde 2026.

Forummets program består af oplæg, debatter og kreative sceneindslag om både årsager og konsekvenser af udviklingen samt hvordan vi kan få vendt den.

Alle relevante aktører, fra fagfolk, myndigheder, beslutningstagere til unge stemmer, inviteres til at bidrage til dagsordenen og komme med forslag til, hvordan vi kan styrke unges sundhed og forebygge overvægt blandt unge i Danmark.

Løsningsforslagene vil blive præsenteret for et politikerpanel på dagen og derefter udkomme i en publikation, der efterfølgende kan bruges til at fremme arbejdet med unges sundhed.

Arrangementet er kun for inviterede.

Kontakt Caroline Mørck for yderligere information eller hvis du gerne vil deltage i forummet.
E-mail: cjuc@madensfolkemode.dk

 

Madens Folkemøde samler Danmark om unges sundhed i Nykøbing F