Dato: 21. maj kl. 12.00 - 16.00
Sted: Teaterfoyeren i Nykøbing F. Teater, Østergågade 2
Ja tak-prisen sætter fokus på hverdagens helte i restaurationsbranchen. Dem, der træder til, når det brænder på. Dem, der ser deres kolleger og skaber struktur, ro og fællesskab – også når tempoet er højt.
Prisen anerkender medarbejdere og ledere, der bidrager til arbejdsglæde gennem omsorg, handlekraft og holdånd. Ikke gennem store armbevægelser, men gennem det, der får hverdagen til at fungere.
Der uddeles priser i flere kategorier. Derudover gives der hæderspriser til personer, som fortjener et ekstra skulderklap.
Årets kategorier
Årets Konfliktmaestro – tager fat, før små gnister bliver til brand
Årets Maskinist – holder maskineriet kørende bag kulissen
Årets Holdånd – samler teamet og skaber fællesskab
Hæderspriser
Årets Leder
Årets Stjerne
Årets Opvasker
Prisoverrækkelsen finder sted torsdag den 21. maj i Teaterfoyeren på Madens Folkemøde. Her kan du opleve nomineringerne blive fejret og vinderne kåret foran publikum.
Ja tak-prisen er initieret af NECTO i samarbejde med Food Organisation of Denmark og har til formål at styrke trivsel, fællesskab og arbejdsglæde i restaurationsbranchen.