Med støtte fra Nordisk Råd afholder Madens Folkemøde et symposium som en del af Ungdommens Madmøde. Ambitionen er at samle førende stemmer og kompetencer på tværs af Norden med fokus på bæredygtig madkultur blandt børn og unge, og på hvordan vi udvikler børn og unges madvaner og madmod.
Samtidigt sættes der fokus på madens rolle for børns trivsel, hvor måltider kan være løftestang for børnenes fællesskaber og virke som modvægt til de sociale spændinger, der i stigende grad skal i fokus på skolerne.
Når Ungdommens Madmøde åbner for denne samtale, vil børnenes stemme og perspektiv være i fokus.