Gode madvaner starter tidligt. På Madens Folkemøde har vi derfor et spor med aktiviteter målrettet børn og unge, hvor de får viden i hovederne og råvarer i hænderne.
Fredag den 2. juni fra kl. 10.00 – 14.00 er det derfor muligt for klasser fra skoler på Lolland og Falster gratis at besøge Madens Folkemøde, hvor vi gennem praktiske og involverende aktiviteter udvikler elevernes maddannelse og vækker deres nysgerrighed for mad og råvarer – uden løftede pegefingre.
Aktiviteterne danner ramme for sjov og anderledes læring om madkultur og madpolitik, fødevarer og smagsoplevelser, økologi og bæredygtighed og meget mere.
Deadline
Deadline for tilmelding er 1. april, dog efter først-til-mølle-princippet.
Pris
Det er gratis at deltage i skoleprogrammet, men den enkelte skole står selv for udgifter til transport.
Hvem kan tilmelde sig?
Skoleprogrammet er målrettet 2.-10. klasse fra lokale folkeskoler og privatskoler samt efterskoler, FGU'er, gymnasier og ungdomsskoler ifølge med lærer.
Tilmeld en skoleklasse
Hvis I som skole er interesseret i at tilmelde jer med en eller flere klasser, så klik på linket nedenfor: